mandag den 30. januar 2012

....

I sofa´en står der nu 3 nye puder. De blev færdige i lørdags og tog jo ingen tid at sy.
Stoffet er uld i en rigtig lækker kvalitet, det er fra Kvadrat (den lokale stofdame havde købt et restlager.. og hun brugte laaaang tid på at fortælle mig om det, mens hun klippede).

Jeg skal bestemt lave flere, dog er det sådan at hende stofdamen ikke har flere farver jeg sådan rigtig kan lide... Så jeg må på jagt.. eller også bruge en anden slags, for det kan jeg vel godt?

lørdag den 28. januar 2012

And the eos goes to..

Tak fordi i ville deltage! Der kom 44 lodder i skålen, storedrengen der trækker lykkeloddet.

Vinderen af min lille give away gemmer sig lige her! Tillykke - jeg håber du bliver glad for den.
Send mig din adresse på mail kristin@familienkrebs.dk, så sender jeg eos til dig.

Ha en dejlig lørdag!

fredag den 27. januar 2012

Bager in action

Bageren aka manden min in action

Han svinger hans elskede rullepind - han kan ikke bruge en almindelige kagerulle, man er vel bager!

Han stikker ud til fine kager der skal bruges her i weekenden. Jeg har nemlig fødselsdag i weekenden, så denne aften står i bageriets tegn.

Skøn weekend til jer

Du kan stadig nå det!

Du kan satdig nå at være med i min lille giveaway. Hvis du har lyst, så klik her!

Vinderen trækkes i aften kl. 21.00

torsdag den 26. januar 2012

Klipppe, klippe

Har her til aften haft gang i saksen. Der er blevet klippet i lækkert uld. Klippet til nye sofapuder, puder med lækre store knapper i! Ja der er dømt HAY look a like.

Har været i byen for at få lavet de labre knapper, gisp de er dyre også selvom jeg selv lavede dem.... 140 kr for knapper? Nå pyt de skal jo til.
I første omgang er der købt ind til 3, vil gerne have en pink/coral agtig også, men kunne ikke lige finde uld i den farve...
I morgen skal jeg sy dem sammen, fylde og så skal de pryde sofa'en. Glæder mig til at få nyt liv i sofa'en og ikke mindst smide de andre ud.

Nye bukser.

I går fik jeg endelig tid til "næsten" at fordybe mig ved maskinerne.. Næsten fordi jeg samtidig lavede mad og hængte vasketøj op. Kunne sikkert godt have ventet med at sy til senere, men nu var det lige der lysten kom til mig og så er det jo med at gribe bolden, ik?
Karla My har længe manglet bukser, længe som i alt for længe. Hun mangler stadig flere, stoffet er købt og vasket, så bukselageret det bliver snart udvidet:-)

Det blev til 2 par mælkedrengestribede posebukser, helt plain posemodel, lige op og ned, elastik i tajlen og i benene. Nemt, hurtigt og ynglingsmodellen!